Den Norske Skovkat (NFO) findes i 4 forskellige mønstre: makreltabby,
blotchedtabby, spottet tabby og ticked tabby.
Makreltabby er en stribet kat (en rundstrikket baggårdstiger).
Blotchedtabby - også kaldet "Klassisk tabby" - er marmoreret
i mønstret. En spotted tabby er plettet og en ticked tabby har striber
på benene og i hovedet men ikke på kroppen.
Rufisme
Rufisme beskriver hvor varm farven er. En sorttabby kan for
eksempel være næsten grå at se på, hvis den har få rufisme-gener. Såfremt katten har
mange rufisme-gener, vil den i stedet have en varm og gylden farve.
Sølv & smoke
Sølv er ikke en farve, men et gen der affarver pelsen. Hvis
katten er sølv, er den samtidig en anden farve. Den nederste halvdel af hvert
hår vil være farvet hvid eller creme-hvid. Hvis katten ikke har et synligt
tabbymønster, kaldes den smoke. En sort smoke kat kan se sort ud, men når den
bevæger sig, vil det hvide i pelsen blive synligt.
Mængde af hvidt
NFO'en findes både med og uden hvidt (i alle mængder).
Mængden af hvid definerer katten som enten van, harlequin, bicolor eller
uspecificeret. En van har stort set kun farve på hale og i hoved, hvor en harlequin
også har pletter på kroppen. En bicolor har lige dele farve og hvidt. Såfremt
mængden af hvidt udgør mindre end halvdelen af katten, angives det som
uspecificeret mængde af hvid. Helt hvide katte er i deres egen gruppe, da deres
hvide farve ikke er styret af det samme gen som giver pletter af hvidt.
Sort
For at være sort skal katten fremstå som
kulsort, og pelsen skal være gennemfarvet. Der må ikke være hvide hår i pelsen,
og den må ikke have et skær af f.eks. rust eller grå. Killinger kan dog sagtens
have masser af enkelte hvide hår i pelsen. Dette er tilladt, da disse hår som
regel forsvinder, når killingen får sin voksenpels. I sommerhalvåret, hvor
katten udsættes for meget sollys, kan den få et rødbrunt skær, som atter
forsvinder når katten sætter vinterpels. Den sorte kat findes også med hvide
aftegninger og med tabbymønster.
Blå
Den blå farve er en fortynding af den
sorte. For at være blå skal kattens pels have en blågrå nuance, og være helt
uden hvide hår eller andre skygger. Intensiteten i farven kan variere fra lys
grå til mørk musegrå. Skovkattestandarden pr. 1. januar 2008 siger dog, at der
foretrækkes den lyse grå. Den blå skal være samme nuance over hele kroppen. Den
blå kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster.
Rød
For at være rød skal kattens pels have
en orange "gulerodsfarve". Hvert enkelt hår skal være gennemfarvet rødt og være
uden markeringer eller skygger. En helt rød kat vil altid vise et tabbymønster.
Katte som er non-agouti vil normalt ikke vise et tabbymønster, bortset fra i de
røde områder. Non-agouti genet har ikke indvirkning på melaninen i det røde
pigment, så det er derfor man oplever at tabbymønstret på røde katte altid er
synligt. Den røde kat findes også med hvide aftegninger.
Creme
Den creme farve er en fortynding af
den røde farve. For at være creme skal kattens pels være bleg og hvert enkelt
hår ensfarvet creme-farvet, uden skygger og andre markeringer. Katten må heller
ikke have en lysere underpels, medmindre den er smoke. Præcis ligesom den røde
farve, vil man også opleve at den cremefarvede kat altid har et tabbymønster, da
det røde gen her igen ikke påvirkes af melaninen. Cremefarvede katte findes også
med hvide aftegninger.
Sorttortie
Den sorttortie kat har en sort eller
brun tabbymønstret pels. Kattens pels har pletter eller områder med rød pels.
Efter 1. januar 2008, skal de røde og sorte områder være ligeligt fordelt. Alle
sorttortie katte er som regel hunner. Det sker dog
meget sjældent, at der fødes sorttortie hanner. Disse hanner er som hovedregel
sterile. Den sortetortie kat findes også med hvide aftegninger og med
tabbymønster.
Blåtortie
For at katten kan være blåtortie, vil
den have en blå, eventuelt tabbymønstret, pels. Herudover vil den have pletter
eller områder med creme pels. Ligesom hos sorttortie katte er alle blåtortie
katte som regel hunner. Det sker dog at der
fødes en han, men han er ofte steril. Den blåtortie kat findes også med hvide
aftegninger og med tabbymønster.
Hvid
En hvid kat viser ingen andre farver på
kroppen. Dette er ikke at forveklse med en albino, da den hvide kats farve er
styret af et gen. Killinger kan have en farvet plet på hovedet som enten er blå
eller sort. Pletten kaldes en "spøgelsesplet" og den forsvinder, når katten får
sin voksenpels. Katten kan have blå, orange eller grønne øjne eller den kan være
oddeyed. Oddeyed katte har to forskellige øjenfarver, et blåt og et i en anden
farve. Dette forekommer sjældent ved andre farver.
Sort (n), Blå (a), Amber (t) og Light Amber uden mønster eller hvidt.
Gruppe 2 / II (med hvidt)
Sort (n) med hvidt, Blå (a) med hvidt, Amber (t) med hvidt, Light Amber
med hvidt. Alle uden mønster. Hvidt opdeles i van (01), harlequin (02), bicolor
(03) og uspecificeret hvidt (09).
Gruppe 3 / III
Sort (n) med mønster, Blå (a) med mønster, Amber (t) med mønster, Light
Amber med mønster. Alle uden hvidt. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22),
Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21).
Gruppe 4 / IV (med hvidt)
Sort (n) med mønster og hvidt, Blå (a) med mønster og hvidt, Amber
(t) med
mønster og hvidt, Light Amber med mønster og hvidt. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og
uspecificeret tabby (21). Hvidt opdeles i van (01), harlequin (02), bicolor (03)
og uspecificeret hvidt (09).
Gruppe 5 / V
Rød (d), Creme (e), Tortie (f). Alle med eller uden mønster og uden hvidt.
Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24),
Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21).
Gruppe 6 / VI (med hvidt)
Rød (d) med hvidt, Creme (e) med hvidt, Tortie (f) med hvidt. Alle med
eller uden mønster. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23),
Spotted (24), Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21). Hvidt opdeles i van
(01), harlequin (02), bicolor (03) og uspecificeret hvidt (09).
Gruppe 7 / VII
Sølv/Smoke (s). Sølv er med mønster, Smoke er betegnelsen for
sølv uden mønster. Alle med eller uden mønster og uden hvidt.
Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24),
Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21).
Gruppe 8 / VIII (med hvidt)
Sølv/Smoke (s) med hvidt. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og
uspecificeret tabby (21). Hvidt opdeles i van (01), harlequin (02), bicolor (03)
og uspecificeret hvidt (09).
Gruppe 9 / IX
Helt hvid (w). Øjenfarven opdeles i blå øjne ( 61), orange
øjne (62), oddeyed (63), grønne øjne (64).
BIV (Best in variaty), NOM (nominering),
BIS (Best in Show)
Min. 3 mdr. gammel, max. 6 mdr. (minus 1 dag)
Klasse 11
Ungdyr (6-10 måneder)
EX1 (excellent 1)
BIV (Best in variaty), NOM (nominering),
BIS (Best in Show)
Min. 6 mdr. gammel, max. 10 mdr. (minus 1 dag)
Når katten er 10 mdr. gammel konkurrerer
den om certifikater og titler. Kastrater og fertile konkurrerer hver for
sig i klasserne 10 og 9 om at blive Premier / Champion:
Klasse 10*
Åben klasse for kastrater over
10 måneder
CAP (certifikat) = min.
93 point af 100
BIV (Best in variaty),
NOM (nominering), BIS (Best in Show Kastrat)
Min. 10 mdr. gammel
Klasse 9
Åben klasse for fertile over 10
måneder
CAC
(certifikat) = min. 93 point af 100
BIV (Best in variaty), NOM (nominering),
BIS (Best in Show)
Min. 10 mdr. gammel
Efter 3 x CAP / 3 x CAC fra 3
forsk. dommere rykker katten op i klasse 8 / 7 og
konkurrerer om at blive International Premier / Champion:
Klasse 8*
Katten er
nu Premier og konkurrerer om at blive International Premier
CAPIB (certifikat) =
min. 95 point af 100
BIV (Best in variaty),
NOM (nominering), BIS (Best in Show Kastrat)
3 x CAP fra 3 forskellige
dommere = Premier
Klasse 7
Katten er
nu Champion og konkurrerer om at blive International Champion
CACIB (certifikat) =
min. 95 point af 100
BIV (Best in variaty),
NOM (nominering), BIS (Best in Show)
3 x CAC fra 3 forskellige
dommere = Champion
Efter 3 x CAPIB / 3 x CACIB fra
3 forsk. dommere i 2 forsk. lande rykker katten op i klasse 6 / 5 og
konkurrerer om at blive Grand International Premier / Champion:
Klasse 6*
Katten er
nu International Premier og konkurrerer om at blive Grand International
Premier
CAGPIB (certifikat) = min. 96
point af 100
BIV (Best in variaty), NOM
(nominering), BIS (Best in Show Kastrat)
3
x CAPIB fra 3 forsk. dommere i 2 forsk. lande
= International Premier
Klasse 5
Katten er
nu International Champion og konkurrerer om at blive Grand International Champion
CAGCIB (certifikat) = min. 96
point af 100
BIV (Best in variaty), NOM
(nominering), BIS (Best in Show)
3 x CACIB fra 3 forsk. dommere
i 2 forsk. lande
= International Champion
Efter 6 x CAGPIB
/ 6 x CAGCIB fra 3 forsk. dommere i 3 forsk. lande
Eller
8 x CAGPIB / 8
x CAGCIB fra 4 forskellige dommere i 2 forsk. lande
rykker katten op
i klasse 4 / 3 og konkurrerer om at blive Europa Premier / Champion:
Klasse 4*
Katten er
nu Grand International Premier og konkurrerer om at blive Supreme Premier
CAPS (certifikat) = min. 97 point af 100
BIV (Best in variaty), NOM
(nominering), BIS (Best in Show Kastrat)
6
x CAGPIB fra 3 forsk. dommere i 3 forsk. lande
Eller
8 x CAGPIB fra 4 forskellige dommere
i 2 forsk. lande
= Grand International Premier
Klasse 3
Katten er
nu Grand International Champion og konkurrerer om at blive Supreme Champion
CACS (certifikat) = min. 97 point af 100
BIV (Best in variaty), NOM
(nominering), BIS (Best in Show)
6 x CAGCIB fra 3 forsk. dommere
i 3 forsk. lande
Eller
8 x CAGCIB fra 4 forskellige dommere
i 2 forsk. lande
= Grand International Champion
Efter 9 x CAPS /
9 x CACS fra 6 forsk. dommere i 2 forsk. lande
Eller
11 x CAPS / 11
x CACS fra 6 forsk. dommere i 2 forsk. lande
rykker katten op
i klasse 2 / 1 og får tildelt Ærespræmier (HP) når den udstilles:
Klasse 2*
Katten er
nu Supreme Premier (den højeste
klasse for voksne, kastrerede katte) og får nu tildelt Ærespremier (HP),
når den udstilles
Ærespræmier
BIV (Best in variaty), NOM
(nominering),
BIS (Best in Show Kastrat)
9 x CAPS fra 3 forsk. dommere i
3 forsk. lande
Eller
11 x CAPS fra 6 forsk. dommere i 2
forsk. lande
= Supreme Premier
Klasse 1
Katten er
nu Supreme Champion (den højeste
klasse for voksne, fertile katte) og får nu tildelt Ærespræmier (HP), når
den udstilles
Ærespræmier
BIV (Best in variaty), NOM
(nominering),
BIS (Best in Show)
9 x
CACS fra 3 forsk. dommere i
3 forsk. lande
Eller
11 x CACS fra 6 forsk. dommere i 2
forsk. lande
= Supreme Champion
For at opnå NOM (nominering
til at konkurrere om Best in Show), skal katten opnå mindst 97 point
For at opnå BIV (Best in
Variety), skal katten opnå mindst 95 point
Trekantet, hvor alle sider er lige lange; med god højde,
set i profil; let rundet pande; lang, lige profil uden brud på linjen
(intet stop)
Hage:
Stærk
Ører
Form:
Store, med bredde ved basis;
tilspidsede i toppen; med losse-lignende tufser og lange hår ud af ørerne
Placering:
Høje og åbne, så ørernes ydre linje følger hovedets
linje til hagen
Øjne
Form:
Store og ovale, godt åbne, let skråtstillede
Udtryk:
Vågent udtryk
Farve:
Alle farver er tilladt, uanset pelsfarve
Krop
Bygning:
Lang, kraftig bygget; massiv benbygning
Ben
Kraftig benbygning, langbenet, bagbenene
længere end forbenene
Poter:
Store, runde, passende i størrelse til benbygningen
Hale
Lang og busket, bør mindst nå til
skulderbladene, men helst til nakken
Pels
Struktur:
Semilang. Den uldne underpels er dækket af en glat,
vandskyende overpels, som består af lange, grove og blanke dækhår, som
dækker ryg og sider. En kat i fuld pels har skjortebryst, fuld krave og
bukser
Farve:
Alle farver er tilladt, herunder alle farver med hvidt;
undtaget er maskefarver og chokolade og lilla, cinnamon og fawn. Alle
mængder af hvidt er tilladt, dvs. en hvid blis, en hvis medaljon, hvidt
bryst, hvid mave, hvide poter, osv
Fejl
Generelt:
For små og spinkelt byggede katte
Hoved:
Rundt eller firkantet hoved; profil med brud på linjen
(stop)
Ører:
Små ører; ører der sidder for langt fra hinanden; ører
der sidder for tæt
