Start/Home Om os/About us Hankatte/Males Hunkatte/Females Kastrater/Neuters Killinger/Kittens Planer/Plans Kuld/Litters Finnian Udstillinger/Shows Galleri/Gallery Løbegårde/Cat runs Racen/The Breed Kalender/Gestation Events Kontakt/Contact Links Guest book

Last update: 25-10-2010

 

Om den Norske Skovkat/About the Norwegian Forest Cat

Farver & mønstre    Farvegrupperne    Udstillingsklasser    FIFe-standarden    Pointskala    Giftigt for katte

 

Farver & mønstre:

Mønster

Den Norske Skovkat (NFO) findes i 4 forskellige mønstre:  makreltabby, blotchedtabby, spottet tabby og ticked tabby.

Makreltabby er en stribet kat (en rundstrikket baggårdstiger). Blotchedtabby - også kaldet "Klassisk tabby" - er marmoreret i mønstret. En spotted tabby er plettet og en ticked tabby har striber på benene og i hovedet men ikke på kroppen.

Rufisme

Rufisme beskriver hvor varm farven er. En sorttabby kan for eksempel være næsten grå at se på, hvis den har få rufisme-gener. Såfremt katten har mange rufisme-gener, vil den i stedet have en varm og gylden farve.

Sølv & smoke

Sølv er ikke en farve, men et gen der affarver pelsen. Hvis katten er sølv, er den samtidig en anden farve. Den nederste halvdel af hvert hår vil være farvet hvid eller creme-hvid. Hvis katten ikke har et synligt tabbymønster, kaldes den smoke. En sort smoke kat kan se sort ud, men når den bevæger sig, vil det hvide i pelsen blive synligt.

Mængde af hvidt

NFO'en  findes både med og uden hvidt (i alle mængder). Mængden af hvid definerer katten som enten van, harlequin, bicolor eller uspecificeret. En van har stort set kun farve på hale og i hoved, hvor en harlequin også har pletter på kroppen. En bicolor har lige dele farve og hvidt. Såfremt mængden af hvidt udgør mindre end halvdelen af katten, angives det som uspecificeret mængde af hvid. Helt hvide katte er i deres egen gruppe, da deres hvide farve ikke er styret af det samme gen som giver pletter af hvidt.

Sort

For at være sort skal katten fremstå som kulsort, og pelsen skal være gennemfarvet. Der må ikke være hvide hår i pelsen, og den må ikke have et skær af f.eks. rust eller grå. Killinger kan dog sagtens have masser af enkelte hvide hår i pelsen. Dette er tilladt, da disse hår som regel forsvinder, når killingen får sin voksenpels. I sommerhalvåret, hvor katten udsættes for meget sollys, kan den få et rødbrunt skær, som atter forsvinder når katten sætter vinterpels. Den sorte kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster.

Blå

Den blå farve er en fortynding af den sorte. For at være blå skal kattens pels have en blågrå nuance, og være helt uden hvide hår eller andre skygger. Intensiteten i farven kan variere fra lys grå til mørk musegrå. Skovkattestandarden pr. 1. januar 2008 siger dog, at der foretrækkes den lyse grå. Den blå skal være samme nuance over hele kroppen. Den blå kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster.

Rød

For at være rød skal kattens pels have en orange "gulerodsfarve". Hvert enkelt hår skal være gennemfarvet rødt og være uden markeringer eller skygger. En helt rød kat vil altid vise et tabbymønster. Katte som er non-agouti vil normalt ikke vise et tabbymønster, bortset fra i de røde områder. Non-agouti genet har ikke indvirkning på melaninen i det røde pigment, så det er derfor man oplever at tabbymønstret på røde katte altid er synligt. Den røde kat findes også med hvide aftegninger.

Creme

Den creme farve er en fortynding af den røde farve. For at være creme skal kattens pels være bleg og hvert enkelt hår ensfarvet creme-farvet, uden skygger og andre markeringer. Katten må heller ikke have en lysere underpels, medmindre den er smoke. Præcis ligesom den røde farve, vil man også opleve at den cremefarvede kat altid har et tabbymønster, da det røde gen her igen ikke påvirkes af melaninen. Cremefarvede katte findes også med hvide aftegninger.

Sorttortie

Den sorttortie kat har en sort eller brun tabbymønstret pels. Kattens pels har pletter eller områder med rød pels. Efter 1. januar 2008, skal de røde og sorte områder være ligeligt fordelt. Alle sorttortie katte er som regel hunner. Det sker dog meget sjældent, at der fødes sorttortie hanner. Disse hanner er som hovedregel sterile. Den sortetortie kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster.

Blåtortie

For at katten kan være blåtortie, vil den have en blå, eventuelt tabbymønstret, pels. Herudover vil den have pletter eller områder med creme pels. Ligesom hos sorttortie katte er alle blåtortie katte som regel hunner. Det sker dog at der fødes en han, men han er ofte steril. Den blåtortie kat findes også med hvide aftegninger og med tabbymønster.

Hvid

En hvid kat viser ingen andre farver på kroppen. Dette er ikke at forveklse med en albino, da den hvide kats farve er styret af et gen. Killinger kan have en farvet plet på hovedet som enten er blå eller sort. Pletten kaldes en "spøgelsesplet" og den forsvinder, når katten får sin voksenpels. Katten kan have blå, orange eller grønne øjne eller den kan være oddeyed. Oddeyed katte har to forskellige øjenfarver, et blåt og et i en anden farve. Dette forekommer sjældent ved andre farver.

 

 

Farvegrupperne:

Gruppe 1 / I

Sort (n), Blå (a), Amber (t) og Light Amber uden mønster eller hvidt.

Gruppe 2 / II (med hvidt)

Sort (n) med hvidt, Blå (a) med hvidt, Amber (t) med hvidt, Light Amber med hvidt. Alle uden mønster. Hvidt opdeles i van (01), harlequin (02), bicolor (03) og uspecificeret hvidt (09).

Gruppe 3 / III

Sort (n) med mønster, Blå (a) med mønster, Amber (t) med mønster, Light Amber med mønster. Alle uden hvidt. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21).

Gruppe 4 / IV (med hvidt)

Sort (n) med mønster og hvidt, Blå (a) med mønster og hvidt, Amber (t) med mønster og hvidt, Light Amber med mønster og hvidt. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21). Hvidt opdeles i van (01), harlequin (02), bicolor (03) og uspecificeret hvidt (09).

Gruppe 5 / V

Rød (d), Creme (e), Tortie (f). Alle med eller uden mønster og uden hvidt. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21).

Gruppe 6 / VI (med hvidt)

Rød (d) med hvidt, Creme (e) med hvidt, Tortie (f) med hvidt. Alle med eller uden mønster. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21). Hvidt opdeles i van (01), harlequin (02), bicolor (03) og uspecificeret hvidt (09).

Gruppe 7 / VII

Sølv/Smoke (s). Sølv er med mønster, Smoke er betegnelsen for sølv uden mønster.  Alle med eller uden mønster og uden hvidt. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21).

Gruppe 8 / VIII (med hvidt)

Sølv/Smoke (s) med hvidt. Mønster opdeles i Blotchedtabby (22), Makreltabby (23), Spotted (24), Tickedtabby (25) og uspecificeret tabby (21). Hvidt opdeles i van (01), harlequin (02), bicolor (03) og uspecificeret hvidt (09).

Gruppe 9 / IX

Helt hvid (w). Øjenfarven opdeles i blå øjne ( 61),  orange øjne (62), oddeyed (63), grønne øjne (64).

 

Se billedeksempler på farver og mønstre her:

 

Udstillingsklasser:

* = kastratklasser

Klasser: Beskrivelse: I klassen konkurrerer man om: Oprykningskrav til den pågældende klasse:
Klasse 12 Killinger (3-6 måneder) EX1 (excellent 1)

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show)

Min. 3 mdr. gammel, max. 6 mdr. (minus 1 dag)
Klasse 11 Ungdyr (6-10 måneder) EX1 (excellent 1)

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show)

Min. 6 mdr. gammel, max. 10 mdr. (minus 1 dag)
    Når katten er 10 mdr. gammel konkurrerer den om certifikater og titler. Kastrater og fertile konkurrerer hver for sig i klasserne 10 og 9 om at blive Premier / Champion:  
Klasse 10* Åben klasse for kastrater over 10 måneder CAP (certifikat) = min. 93 point af 100

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show Kastrat)

Min. 10 mdr. gammel
Klasse 9 Åben klasse for fertile over 10 måneder CAC (certifikat) = min. 93 point af 100

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show)

Min. 10 mdr. gammel
    Efter 3 x CAP /  3 x CAC fra 3 forsk. dommere rykker katten op i klasse 8 / 7 og konkurrerer om at blive International Premier / Champion:  
Klasse 8* Katten er nu Premier og konkurrerer om at blive International Premier CAPIB (certifikat) = min. 95 point af 100

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show Kastrat)

3 x CAP fra 3 forskellige dommere = Premier 
Klasse 7 Katten er nu Champion og konkurrerer om at blive International Champion CACIB (certifikat) = min. 95 point af 100

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show)

3 x CAC fra 3 forskellige dommere = Champion
    Efter 3 x CAPIB /  3 x CACIB fra 3 forsk. dommere i 2 forsk. lande rykker katten op i klasse 6 / 5 og konkurrerer om at blive Grand International Premier / Champion:  
Klasse 6* Katten er nu International Premier og konkurrerer om at blive Grand International Premier CAGPIB (certifikat) = min. 96 point af 100

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show Kastrat)

3 x CAPIB fra 3 forsk. dommere i 2 forsk. lande

= International Premier

Klasse 5 Katten er nu International Champion og konkurrerer om at blive Grand International Champion CAGCIB (certifikat) = min. 96 point af 100

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show)

3 x CACIB fra 3 forsk. dommere i 2 forsk. lande

= International Champion

    Efter 6 x CAGPIB /  6 x CAGCIB fra 3 forsk. dommere i 3 forsk. lande

Eller

8 x CAGPIB / 8 x CAGCIB fra 4 forskellige dommere i 2 forsk. lande

rykker katten op i klasse 4 / 3 og konkurrerer om at blive Europa Premier / Champion:

 
Klasse 4* Katten er nu Grand International Premier og konkurrerer om at blive Supreme Premier CAPS (certifikat) = min. 97 point af 100

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show Kastrat)

6 x CAGPIB fra 3 forsk. dommere i 3 forsk. lande

Eller

8 x CAGPIB fra 4 forskellige dommere i 2 forsk. lande

= Grand International Premier

Klasse 3 Katten er nu Grand International Champion og konkurrerer om at blive Supreme Champion CACS (certifikat) = min. 97 point af 100

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show)

6 x CAGCIB fra 3 forsk. dommere i 3 forsk. lande

Eller

8 x CAGCIB fra 4 forskellige dommere i 2 forsk. lande

= Grand International Champion

    Efter 9 x CAPS /  9 x CACS fra 3 forsk. dommere i 3 forsk. lande

Eller

11 x CAPS /  11 x CACS fra 6 forsk. dommere i 2 forsk. lande

rykker katten op i klasse 2 / 1 og får tildelt Ærespræmier (HP) når den udstilles:

 
Klasse 2* Katten er nu Supreme Premier (den højeste klasse for voksne, kastrerede katte) og får nu tildelt Ærespremier (HP), når den udstilles Ærespræmier

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show Kastrat)

9 x CAPS fra 3 forsk. dommere i 3 forsk. lande

Eller

11 x CAPS fra 6 forsk. dommere i 2 forsk. lande

= Supreme Premier

Klasse 1 Katten er nu Supreme Champion (den højeste klasse for voksne, fertile katte) og får nu tildelt Ærespræmier (HP), når den udstilles Ærespræmier

BIV (Best in variaty), NOM (nominering), BIS (Best in Show)

9 x CACS fra 3 forsk. dommere i 3 forsk. lande

Eller

11 x CACS fra 6 forsk. dommere i 2 forsk. lande

= Supreme Champion

For at opnå NOM (nominering til at konkurrere om Best in Show), skal katten opnå mindst 97 point

For at opnå BIV (Best in Variety), skal katten opnå mindst 95 point

 

 

FIFe-standarden:

Generelt Størrelse:

Stor

Hoved Form: 

Trekantet, hvor alle sider er lige lange; med god højde, set i profil; let rundet pande; lang, lige profil uden brud på linjen (intet stop)

Hage: 

Stærk

Ører Form:  

Store, med bredde ved basis; tilspidsede i toppen; med losse-lignende tufser og lange hår ud af ørerne

Placering: 

Høje og åbne, så ørernes ydre linje følger hovedets linje til hagen

Øjne Form: 

Store og ovale, godt åbne, let skråtstillede

Udtryk:  

Vågent udtryk

Farve: 

Alle farver er tilladt, uanset pelsfarve

Krop Bygning: 

Lang, kraftig bygget; massiv benbygning

Ben Kraftig benbygning, langbenet, bagbenene længere end forbenene
Poter: 

Store, runde, passende i størrelse til benbygningen

Hale Lang og busket, bør mindst nå til skulderbladene, men helst til nakken
Pels Struktur: 

Semilang. Den uldne underpels er dækket af en glat, vandskyende overpels, som består af lange, grove og blanke dækhår, som dækker ryg og sider. En kat i fuld pels har skjortebryst, fuld krave og bukser

Farve: 

Alle farver er tilladt, herunder alle farver med hvidt; undtaget er maskefarver og chokolade og lilla, cinnamon og fawn. Alle mængder af hvidt er tilladt, dvs. en hvid blis, en hvis medaljon, hvidt bryst, hvid mave, hvide poter, osv

Fejl Generelt: 

For små og spinkelt byggede katte

Hoved: 

Rundt eller firkantet hoved; profil med brud på linjen (stop)

Ører: 

Små ører; ører der sidder for langt fra hinanden; ører der sidder for tæt

Ben: 

Korte ben; spinkle ben

Hale:  

Kort hale

Pels: 

Tør pels; filtret med knuder; for silkeblød

 

Pointskala:

Fordeling af point Point
Hoved Generel form, næse, profil, kæbe og tænder, hage 20 point

Ører

Form, størrelse og placering 10 point
Øjne Form, udtryk 5 point
Krop Form, størrelse, knoglebygning, ben, poteform 25 point
Hale Længde og Form 10 point
Pels Kvalitet og struktur, længde 25 point
Kondition   5 point
Total   100 point

Bemærkninger:

Det skal tages i betragtning, at denne race udvikler sig meget langsomt

Fuldvoksne hanner kan have bredere hoveder end hunner

Pelslængde og -tykkelse varierer efter årstiden

Killinger kan være op til seks måneder om at udvikle dækhår

 

 

Giftigt for katte:

Liste over ting som er giftige for katte - i alfabetisk orden

Afkalker - myresyre, eddikesyre, oxalsyre

Algegift

Alkohol

Anemone (plante) - protoanemonin og anemonin Anilin og anilinfarvestoffer

Arsen

Avocado - prunasin

Bejdsemiddel - fenoler

Benzin og benzindampe

Blegemiddel - hyperchlorid

Blomstergødning - nitrater og nitriter

Blå-grøn alger - bl.a. nervegifte og levergifte

Broccoli (rå) - isothiocyanat

Cannabis / marihuana / hash - delta-9-tetrahydrocannabinol (THC)

Chokolade - theobromin

Cola - koffein

Deodorant - p-dichlorbenzol

Desinfektionsmidler - fenoler og formaldehyd

Drivhusgasser - propan og butan

Dværgbærmispel (plante) - cyanogene glycosider / blåsyreglykosider

Erantis (plante) - glykosider

Fingerfilodendron (stueplante) - bl.a. oxalsyre og calciumoxalat

Fremkaldervæske og fixer - borsyre og p-methylphenol

Fuglegift

Fyrværkeri - tungmetaller og salte

Gebisrens - perborat

Glasuld

Guldregn (plante) - cystein og metylcystein

Ildslukker - chlorbrommethan

Insektgift

Insektspray- diethyltoluenamid

Julestjerne (stueplante) - euphorbin og euphorobon

Kartoffelplanten og rå kartofler - solanin og chaconin

Kaffe - koffein

Kakao - theobromin og koffein Kastanje (plante) - aesculin

Kloakrens - NaOH, KOH

Koralkirsebær (stueplante)

Kristtorn (plante) - bl.a. ilicin, ilexanthin og ilicinsyre, cyanogene glykosider og digitalislignende gifte

Kødvarer med nitrit

Kølervæske - ethylenglykol (har en sød smag)

Lampeolie - benzindestillater

Liguster (plante) - syringin og syringopicrin

Liljekonval (plante) - digitalisglykosiderne convallatoxin, convallamarin, convallasid og saponin

Lim - acetone

Løg - N-Propyl-Disulfid og S-methyl-L-cystein sulfoxid (SMCO)

Medicin - menneskemedicin fra husapoteket

Motorolie - benzindestillater

Mistelten (plante) - lectin, viskotoxiner, cholin og acetylcholin

Molluscicider (sneglegift)

Møbelplejemiddel

Møbelpolish - terpentin

Mølpulver - naphthalin

Mønter - kobber, zink, nikkel

Narkotika

Nitrat

Nitrit NPK-gødning - nitrogen, phosfor og kalium

Opløsningsmiddel - terpentin

Pinselilje - narcissin og narcipoetin

Påskelilje - narcissin og narcipoetin

Primula (plante) - primin

Rengøringsmiddel - fenoler

Rottegift

Rustbeskytter - oxalsyre og NaF

Rå broccoli - isothiocyanat

Rå grønne kartofler - solanin og chaconin

Rosiner - ukendt giftstof

Selen

Sigøjnerblad (stueplante) - bl.a. calciumoxalat og oxalsyre

Skoplejemiddel - fenoler

Solcreme - phenylbenzimidazol

Spray / pletfjerner - tetrachlorethylen

Sprays - dichlormethan og xylol

Stormhat (plante) - akonitin samt andre alkaloider

Stueazalea (stueplante) - grayanotoxiner

Svampegift

Te - koffein og theophyllin

Termometer - kviksølv

Terpentin

Thuja (plante) - terpenenet thujon

Tobak - nikotin

Tulipaner (plante) - alkaloidet tulipin

Tungmetaller / metaller - aluminium, bly, cadmium, kobber, kviksølv, zink

Tændstikker - kaliumklorat

Tændvæske / brikker - metaldehyd

Tøsalt - NaCl2 og CaCl2

Ukrudtsmiddel

Vedbend / efeu (plante) - glykosidet hederagin

Vindruer - ukendt giftstof

Vintergæk (plante) - narcissin og narcipoetin

 

 

 

 

 

 

 

Site owned and maintained by DK Basicats